










Kultur- og naturoplevelser mellem ebbe og flod

Midt i Nationalpark Vadehavet i Slesvig- Holsten ligger de nordfrisiske Halliger – et unikt ølandskab, der er enestående på verdensplan. Husene er bygget på såkaldte værfter og flere gange årligt er øen oversvømmet, hvorved der er opstået en særlig og stadig levende kultur. Hallig Hooge der er den mest kendte af de 10 Halliger er 5,5 km2 stor. Det omkringliggende Vadehav – et af de største naturområder i Europa - tilbyder fantastiske naturoplevelser. Udflugter på vaderne, indsamling og fangst af havdyr og fugleekskursioner giver eleverne et indtryk af områdets mangfoldighed og dynamik. ”Wattenmeerhaus Hooge” giver et spændende indblik i vadehavets opståen og historie og rummer mange informationer om Halligerne, Vadehavet og Nordsøen. Endvidere indbyder huset til forskning og kreative aktiviteter.
På Hallig Hooge er der 4 gruppeovernatningssteder med 24-100 senge – enten med fuldpension eller helt med selvforplejning.
Tag toget til Husum eller Bredstedt og derfra videre med bus til færgen ved Schlüttsiel, hvorfra færgen sejler til Hallig Hooge (fra Tønder ca. 4 timer). Der er mulighed for transport (mod betaling) af bagage fra færgen på Hallig Hooge til overnatningsstedet. Det kan anbefales at man lejer cykler.
1. dag:
Ankomst sent på eftermiddagen. Kort orientering ved ankomst til. Aften: vandretur med fyrtårnsgåde.
2. dag:
Formiddag: ”Hallig rally” vedrørende kultur og historie (besøg ved Nationalpark udstillingen) Eftermiddag: med naturvejleder på udflugt på vaderne ”vadehavet under lup” (undersøgelse og eksperimenter med vandorganismer).
3. dag:
Formiddag: med naturvejleder med skib – fangst og undersøgelse. Eftermiddag: vadehavsvandring til Japsand (stor sandbanke ca. 4 km vest for Hooge). Aften: kreativ leg med strandfund eller ravslibning.
4. dag:
Fugleekskursion: ”fugledetektiver”. På sporet af trækfuglene i Vadehavet evt. med efterfølgende undervisning i ”Wattenmeerhaus Hooge”. Yderligere aktiviteter og afslutning i eget regi.
5. dag:
Afrejse På turen hjem eventuelt stop i byen Husum eller besøg i ”Multimar Wattforums” i Tönning
1. dag:
Ankomst formiddag. Ankomst til overnatningsstedet og frokost. Eftermiddag: Hallig-rally, aften: fyrtårnsgåde.
2. dag:
Med Naturvejlederen på tur på vaderne ”vadehavet under lup” evt. bådtur. Aften: kreative aktiviteter med strandfund eller ravslibning.
3. dag:
”Fugledetektiver” og fugleværksted. Afrejse eftermiddag.
Tip: Forhør dig hos naturvejlederen om der er mulighed for fuldpension gennem køkkenhjælp udefra!
Alle info om DSB-grupperejser, reservering og bookning:
Tlf: 70 13 14 15
Togplan og billetpriser: www.dsb.dk
Køreplaner kan erhverves ved "DBFahrplanauskunft"
Information: www.scout-sh.deGrupper skal meldes på forhånd til "Verkehrsgemeinschaft Nordfriesland"
Tlf: +49 (0)180 - 2845300Færgeplanen kan erhverves ved "DBFahrplanauskunft".
Billetpriser: www.wdr-wyk.deTip: Kontakt DSB-skolerejser og hør nærmere om muligheden for gratis skolerejse indtil grænsen
Varer skal bestilles mindst 10 dage i forvejen!
Tip: Naturvejlederne på Hallig Hooge laver også gerne et individuelt program til din klasse